Fra idé til produkt

Virksomheden har en klar målsætning om at være en dynamisk virksomhed, der baserer sin fremtid på langvarige partnerskaber og med en vækst skabt gennem innovativ adfærd.
En holdning, som har bragt virksomheden til det, den er i dag, hvor netop produktudvikling og innovativ tænkning har været nøglen til succes.

Indledt med opfindelser af nye taneposer og nye plast, papir- og papprodukter til minkbranchen har Minkpapir formået at placere sig som den førende leverandør af automatiseringer og koncepter til minkbranchen.

For virksomheden er det vigtigt, at der udvikles lige præcis de produkter, som branchen efterspørger. Heldigvis modtages mange opfordringer og idéer til nye maskiner, som letter den enkeltes arbejde i dagligdagen. Alle idéer bliver behandlet i det interne produktforum, hvor de efterfølgende undersøges nærmere.
Udviklingsafdelingen er omdrejningspunktet hos Minkpapir, og det er her, at de mange idéer fra produktforum udvikles, konstrueres, testes og produktmodnes.

Kendetegnende for hele organisationen er, at den innovative atmosfære og modet til at tænke anderledes, er den drivende inspirator for udviklingen, og “morgen-dagens forretning”.
Minkpapir er verden over respekteret for sit målrettede og vedholdende udviklingsarbejde, og det er anerkendt, at nye produkter og koncepter kommer fra virksomheden i Borbjerg.